Sæler & bobler med Club Fanø

Adresse: Arrangeret af:, 6720 Fanø Vis kort

Adresse: Arrangeret af:, 6720 Fanø

En vadevandring med Jesper Voss til sælbanken er en af de helt store oplevelser på Fanø. Den bliver endnu større ved solnedgang og et glas champagne.

Galgerevet er det bedste sted i Nationalpark Vadehavet for at opleve både den spættede sæl og gråsælen. Der ligger normalt mellem 200 og 400 sæler og soler sig i sandet.Ved lavvande går vi de ca. 1,7 km fra Sønderho Strand til Galgerevet på den tørlagte havbund.
Det er en tur, hvor hele familien kan være med. Vi gør holdt flere gange undervejs og fortæller den spændende historie om sælerne og det fantastiske naturområde, som vi befinder os i.

Tilbage på stranden nyder vi et glas Champagne mens vi betragter den fantastiske solnedgang.

I tilfælde af, at man er dårligt gående eller har et bevægelseshandicap, har vi 2 elektriske off-road kørestole til rådighed.

Turen varer ca. 2 timer.

Pris: 135,- kr. voksne, 75 kr. børn (4-14 år), incl. en sodavand

Gummistøvler eller sko der tåler vand og varmt tøj anbefales, om sommeren kan turen gennemføres i bare tæer.

Mødested: Sønderho Strand, nedkørsel fra Sønderho Strandvej.

Billetter købes hos Visit Fanø, Skolevej 5-7, Nordby eller direkte hos Club Fanø, [email protected]

Show more

Om denne aktivitet

Nærmeste indkvarteringer

Hotel

Rødgaard Camping - Værelser Rindbyhus

Afstand: 719 meter
Rindbyhus er en charmerende kaptajnsvilla fra 1898 beliggende i Rindby. Førstesalen er omdannet til et lille Bed & Breakfast, hvor man kan nyde en god nats søvn efter dagens strabadser.
Camping

Rødgaard Camping

Afstand: 16 meter
Tilbyder optimale forhold til en rigtig god ferie for hele familien. På pladsen er der moderne servicebygninger. Mange aktiviteter for børn. Restaurant og lille bageri. Vi ligger tæt på Fanø's brede sandstrand og skønne natur.
Camping

Feldberg Familie Camping

Afstand: 504 meter
Feldberg Familie Camping er en moderne og velfungerende campingplads, centralt beliggende på Fanø. Den er velholdt med dejlige læmuligheder, rolige omgivelser og en hyggelig atmosfære.