Hasle Feriepark

Adresse: H.C. Sierstedtsvej 2, 3790 Hasle (Vis kort)
Område: Bornholm

Lejlighed | Velindrettede feriehuse for 4-6 personer beliggende i Hasle Lystskov. Pool med børnepool, hoppe- og legeland samt minigolfbane i ferieparken. 400 meter til en af Bornholms bedste strande.
OBS: Specielle afbestillingsbetingelser.

Feriehusene er moderniserede i 2006 og fremtræder flot. Feriehusene er indrettet således: Entré, 2 soveværelser med hver 2 senge, badeværelse med bad og toilet, kombineret stue- og opholdsrum med 2 sovepladser og TV. Køkken med komfur, køleskab med lille frostbox, el-koger og kaffemaskine.
Alle huse har egen terrasse, som er delvist overdækket.
Hasle har en af Bornholms bedste sandstrande. Udover at være en stemningsfuld by med en flot strand byder byen blandt andet på spændende kunstudstillinger og et silderøgeri. Silderøgeriet fungerer samtidig som et levende museum, der viser silderøgningens udvikling gennem tiderne. Lidt nord for Hasle ligger de små idylliske fiskerlejer Helligpeder og Teglkaas samt den imponerende klippeformation "Jons Kapel".
I ugerne 26-31 holdes der to gange om ugen juniorklub for de små gæster i Hasle Feriepark og Hasle Hytteby. Med følgeskab af vores aktivitetsleder får alle deltagere – voksne er også velkomne – mulighed for at opleve Bornholms natur på en sjov og anderledes måde. Arrangementerne er selvfølgelig gratis for vore gæster.
Der er guideture næsten hver dag i perioden marts-oktober. Som gæster kan I komme gratis med på en af disse ture – husk blot at hente billetter i receptionen. Da deltagerantallet er begrænset, gælder tilbuddet desværre ikke grupperejser med over 10 personer. Hasle Feriepark ligger midt i Hasle Lystskov og er derfor et godt udgangspunkt for jer, hvis I holder af vandreture i naturen.

Feriehusene i Hasle Feriepark er som udgangspunkt røgfrie. Såfremt du ønsker et "ryger-hus", beder vi dig gøre opmærksom på dette i forbindelse med din bestilling.

Hunde og katte er meget velkomne i Hasle Feriepark, idet en del huse er forbeholdt gæster med hunde eller katte. Vi beder jer ved bookingen at gøre os opmærksomme på såfremt I medbringer jeres 4-benede venner. På grund af den ekstra rengøring, koster det 250 DKK at tage jeres hund eller kat med. Prisen gælder for hele opholdet.

Afbestillingsbetingelser for Hasle Feriepark:
Afbestilling tidligere end 30 dage før ankomst: 0 DKK
Ved afbestilling indtil 15 dage før ankomst: 50% af rejsens pris skal indbetales. Hvis I allerede har indbetalt jeres bestilling helt eller delvist, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt med et fradrag på 50% af rejsens pris.
Ved afbestilling senere end 15 dage før ankomst: Hele bestillingens pris skal indbetales.

Alle bestillinger tillægges et administrationsgebyr på 95 DKK ved bestilling.
Administrationsgebyr refunderes ikke ved afbestilling.

Lignende overnatning

Hasle Camping

Hasle Camping er beliggende i et område med store natur oplevelser, tæt ved badestrand, byen, silderøgerierne, og hyggeligt havnebad med udsprings-vipper, sauna, og cafeer. Oplev Hasle vandland, det perfekte vandland for børn og voksne, fyldt med vandsjov og oplevelser i tropiske omgivelser Pladsen ligger pragtfuldt på Bornholms Vestkyst med havudsigt og flotte solnedgange.

Nordliv Glamping Bornholm

Nordliv har tre store økologiske luksustelte med hver fire 2-personers kabiner. Hver kabine er indrettet med gode madrasser, dyner og puder. Her er også strøm så mobilen kan blive opladt og naturligvis adgang til gratis Wi-fi. ​

Nordliv Bornholm

NORDLIV er et lille feriested beliggende på Bornholms vestkyst med havudsigt og solnedgang.

Kort



Nordic Travel

...er Færgens officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Dansk Ø-ferie. Alle køb foretaget på Dansk Ø-ferie sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.

Nordic Travel

...er Færgens officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Dansk Ø-ferie. Alle køb foretaget på Dansk Ø-ferie sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.