Hotel |
Byskrivergaarden ligger i den sydlige del af Allinge direkte ved havet.
Der er kun ca. 50 m til den lille badestrand Næs, hvor klippestien mod Sandkås begynder. Den lille dejlige strand med lavt vand er ideel til børn. Allinge er en gammel købsstad med byen bygget omkring havnen, herfra går der både til Christiansø og Sverige.
Byskrivergaarden er et godt udgangspunkt for en vellykket ferie, omgivet af en enestående natur, og dog kun få minutters gang til nærmeste spisesteder og indkøbsmuligheder.
Byskrivergaarden, tidligere bondegård anno 1774, hvor avlslængerne er ombygget til værelsesfløje.
Der er ca. 44 senge i hyggelige værelser alle med DUSH/WC og centralvarme. Værelserne er roligt beliggende og udlejes med morgenmad, som indtages i tagetagen mod havet, der er indrettet som spise- og opholdsstue. I forbindelse hermed er der fælles tekøkken med køleskabe.
I haven er der havemøbler, der frit kan benyttes.
Indcheckning kl. 14.00, udcheckning kl. 10.00.
Strand: 50m By: 200m Golf: 9 km