Årets Vildtret 2018 – kulinariske oplevelser for alle, Pakkeoplysninger

Årets Vildtret 2018 – kulinariske oplevelser for alle

Fra 925 DKK

1 overnatning for 2 personer, mulighed for tilkøb af middag, urtetur og færge
Pris gyldig fra fr 02 nov 2018 - ma 05 nov 2018

Årets Vildtret er en klassisk kokkedyst, der flytter rundt i landet, alt efter hvor vildtet og de gode lokale råvarer findes. I dagene 3. og 4. november 2018 rykker Årets Vildtret til Als, hvor minimum seks af landets dygtigste kokke får fornøjelsen af at arbejde med vildt fra de sønderjyske jagtmarker og råvarer fra ’Danmarks Køkkenhave’.

Konkurrencen og de øvrige kulinariske aktiviteter finder sted på Mommark Handelskostskole, Mommarkvej 372, 6470 Sydals, som danner rammen om hovedparten af programmet.

Begge dage vil der være masser af arrangementer. Råvareture, foredrag, smagsprøver, vildtmiddage, salg af gode varer fra boder mv. – samt naturligvis selve finalen i Årets Vildtret, der finder sted søndag den 4. november kl. 11-17. Her vil finalisterne dyste om at blive Årets Vildtkok, et kompetent dommerpanel vil bedømme retterne, og publikum er velkomne til at kigge med.

I kan nu få lejligheden til at følge Årets Vildtret på tætteste hold ved at booke ophold på Comwell Sønderborg eller Mommark Handelskostskole. Et dobbeltværelse koster fra 925 kr. for 2 personer.

Der kan tilkøbes Færgebillet fra Bøjden-Fynshav. Ligeledes kan der tilkøbes deltagelse i Vildtreturteturen med Thomas Laursen, hvor du er med til at finde de urter, som kokkene skal anvende næste dag i konkurrencen. Eller du kan tilkøbe Vildtretmiddagen på Sønderborg Slot, men skynd dig, der er begrænset pladser.

Programmet for Årets Vildtret opdateres løbende på www.aaretsvildtret.dk


Kundeservice

Ring til os: +45 40301099

Skriv til os: [email protected]

Sikker betaling online

Ingen bookingafgift


Nordic Travel

...er Færgens officielle samarbejdspartner og er ansvarlig for Dansk Ø-ferie. Alle køb foretaget på Dansk Ø-ferie sker med afregning til Nordic Travel som er teknisk rejsearrangør. Nordic Travel er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 1936.